JULIE FRANSON FROST ANDERSEN
Som 8-årig i en campervan gennem Australien
Der mødte jeg en munk og en Maori
I ét år ud af mit 24-årige liv har jeg boet på 18 kvadrameter med min mor, far, søster og hund. I 2007 droppede mine forældre udbygningen på huset og pakkede i stedet familien ned i fire backpacks. Og så rykkede vi om på den anden side af jorden - først til Australien, New Zealand og Thailand og senere på rundtur i Europa.
Alt var nyt, fremmed – og skræmmende berigende.
Min mor og far abonnerede på tanken om det frie, spontane liv på vejene. Min søster og jeg abonnerede på Nintendospil og kørelege, så observationen blev hurtig min form for bil-underholdning. På rejsen stoppede jeg altid op, når noget virkede spændende eller ukendt. Som da vi havde besøg af en munk i orange klæder til morgensamling på min skole på øen Koh Lanta. Eller da jeg så Maorier med tatoverede kroppe danse folkedans i New Zealand. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig, spørge, lytte og skrive det hele ned i min dagbog. Dengang tænkte jeg ikke rigtig over det, men i dag ved jeg, at det var på de trange 18 kvadrameter, jeg fik blik for en verden i fuld bredde.
Siden da har blikket og udlængslen hængt ved. Jeg har altid haft en interesse i at opleve mere af verden - både i Danmark og i udlandet. At møde mennesker. At prøve at forstå, hvordan andre lever, og hvorfor de gør, som de gør. At gå tæt på og stille de svære spørgsmål. Og at grave dybt og være kritisk, når det er nødvendigt. Jeg elsker at finde de præcise sætninger og udtryk, der gør en historie interessant for læseren. Men jeg kender også en deadline, når camperen skal til at køre videre.
Tre hurtige om mig
Man kan finde mig på YouTube, hvor jeg har udgivet en CD...
Selvom jeg kun var 10-11 år gammel vidste jeg, at jeg hørte til bag en mikrofon - dengang dog i en lidt anden setting. Jeg lavede nemlig musik med min veninde i min fritidsklub "Klub Toppen".
En ketcher i min højre hånd...
Jeg har spillet badminton på eliteniveau, fra jeg var 10 til 20 år gammel. Elitesporten har givet mig disciplin, arbejdsmoral og stor glæde i min hverdag. Alt sammen dyder, jeg vil tage med mig ind i journalistikken.
Min største guilty pleasure er....
Lange serier og lange sætninger.
Jeg elsker at fordybe mig – både i en god spionserie på mindst fem sæsoner og i en velskrevet sætning. Der er noget tilfredsstillende i at opleve en historie folde sig ud, uanset om det er på skærmen eller på papir.
Som runner i erhvervspraktik
i DR Byen
Var 9. klasses Julie helt på røven over mediebranchen
Jeg skulle være runner på programmet Hvem var det nu vi var med Jacob Riising. Jeg hentede kaffe, legede deltager, opvartede gæster i sminken og blev blæst bagover af branchen. Huset emmede af kreative mennesker med store ambitioner på journalistikkens vegne. Her var folk, der mente, at journalistik kunne noget, skulle noget - også selvom programmet "bare" var underholdning. Det tændte for alvor min egen journalistiske drivkraft.
Jeg har altid haft store ambitioner, i alt hvad jeg gør. Hvad end det var en badmintonkamp, jeg skulle vinde, eller en stil, der skulle skrives. Jeg gør ikke tingene halvt - heller ikke i journalistikken. Mine venner vil nok kalde mig lidt af en nørd, men det er jeg stolt af.
Og hvem er jeg så som journalist?
Der er særligt to ting, jeg elsker ved journalistikken: 1) at dykke helt ned i komplekse emner, nørde både storpolitik og huslejepriser i København og blive ekspert og detektiv på én og samme tid. Og 2) mødet med mennesker i alle former og afkroge - når det er allermørkest eller lysest. Det er dér, jeg kan mærke, hvorfor jeg vil være journalist. Jeg vil fortælle de historier, der rører ved virkeligheden og får folk til at reflektere. Jeg vil gøre en forskel.
De bedste historier rækker ud over konstateringer og har en nerve og en form, der gør os klogere og mere nysgerrige på verden. Det er det, jeg stræber efter i mit arbejde, og det, jeg håber at blive endnu bedre til i min praktik.
Mine interesser spænder bredt, men jeg brænder særligt for undersøgende journalistik, fortællende journalistik og formidling i digitale formater. De svære spørgsmål skræmmer mig ikke - tværtimod. Det er et privilegium at komme tæt på mennesket og høre deres historier. Det kræver respekt, ydmyghed og mod, men når det så lykkes, giver journalistikken for alvor mening for mig.
Jeg er stadig i begyndelsen af min journalistiske rejse, og jeg går ind til praktikken med en ydmyg tilgang, klar til at lære og udvikle mig og være en verdensklasse kollega. Og så håber jeg på at blive kastet ud i nye og udfordrende aspekter af journalistikken og forfine mine skills endnu mere!
En lille bid af den feedback, 15-årige Julie fik efter erhvervspraktikken: "Det var en fornøjelse at have dig med hos os. Sjældent får vi praktikanter, der er så engagerede og modige som dig. Godt gået - og tak herfra!" - Rikke Matthaï Leland, DR
Mine produktioner
Det intime rum. De store emner. Den insisterende undersøgelse. Mødet med mennesket.
Tryk på billederne for at se produktionerne
Bag Blækket: De ulovlige tatovører
På 3. semester lavede jeg sammen med tre medstuderende et undersøgende projekt om ulovlige tatovører. Projektet afdækker det store antal uregistrerede tatoveringssteder, som opererer ulovligt, sætter kundernes sikkerhed i fare og undgår myndighedstilsyn. Jeg er meget stolt af projektet, som kostede mange mandetimer og utallige opkald til Sikkerhedsstyrelsen, men som i sidste ende blev til et gennemarbejdet og velresearchet projekt. (Jeg designede derudover webdokken.)
Det var på Caminoens 800 kilometer, at Edis lærte det vigtigste om livet
Edis Adilovic er en mand, der rører mig. Han kan ikke se. Til gengæld kan han gå og række ud til andre - og det gjorde han så, da han i 2022 vandrede alle Caminoens 800 kilometer som blind mand. Det var jeg så heldigvis at få lov til at høre om, og det blev til en digital feature, som jeg er meget stolt af.
Når diagnoser skaber afklaring:
”Pludselig giver det mening, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør”
En reportage der går tæt på Maria Kettel, som har kæmpet med angst og OCD hele sit liv. Da Maria en dag fik sine diagnoser, var det som om, alt lige pludselig gav mening. Reportagen var min første opgave, hvor jeg kom så tæt på et menneske - det var en oplevelse, der gjorde stort indtryk på mig.
Slut med sygdomme og skadedyr: AI hjælper landmænd i Ghana
På en studietur til Ghana med Verdens Bedste Nyheder mødte jeg Abdul-Hafiz Yussif. Han gjorde mig klogere på, hvordan de ghanesiske landmænd i regionen Savannah kan bruge kunstig intelligens til at bekæmpe sygdomme og skadedyr på deres afgrøder.
Artiklen blev udgivet på Verdens Bedste Nyheder i både Danmark og Norge og i Avisen Danmark, Jysk Fynske Medier.
TV-nyhed fra 1. maj i Kongens Have i Odense
Da vi havde nyhedsuge på 2. semester gav min gruppe og jeg os i kast med at undersøge ét specifikt spørgsmål i anledningen af Arbejdernes Kampdag: Kan Socialdemokratiet godt stadigvæk kalde sig Danmarks Arbejderparti? Det endte med en improviseret voxpop, mit første kritiske interview med en politiker og fælles slangsange i Kerteminde Forsamlingshus.
Beboere, babyer og bobler - en lydreportage fra et plejehjem
Jeg kunne kun forestille mig, at magiske ting ville ske, når to generationer mødes. Det fik jeg sandeligt ret i, da jeg var til legestue på Lindehaven Plejecenter på Frederiksberg. Her fulgte jeg 83-årige Peter Nørskov Andersen, når han hver tirsdag deltager i legestuen med de små tumlinge.
Hvad andre siger om mig
Tryk på billederne for at læse hele udtalelsen
Michael Jensen, adm. direktør hos Media City Odense
Julie er en særdeles selvkørende medarbejder, der hurtigt sætter sig ind i arbejdsopgaverne
og ikke er bange for at tage initiativ. Socialt er Julie en stor gevinst for enhver arbejdsplads. Hendes udadvendte og positive
personlighed har haft en stor betydning for os, særligt i arbejdet med vores mange
kontakter i medieverdenen.
Runa Saxlund, teamleder hos Christianshavns Skole
Jeg kan kun give Julie den varmeste anbefaling, hvis man ønsker sig en engageret, videbegærlig, relationsstærk og ansvarlig medarbejder, der løser de opgaver, hun får, og selv vil bidrage med nye vinkler og et stort gå-på-mod.
Håkon Djurhuus, advokat og partner hos DLA Piper
Julie arbejder flittigt, målrettet og effektivt, og hun er utvivlsomt en af de absolut dygtigste sekretærassistenter,
jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med.
Julie er højt begavet og formår selv at tage nødvendige initiativer i sagerne. Hun er sympatisk og derfor også meget vellidt her på kontoret.
Sophia Seidelin Nordby, veninde
Julie er en person, der skal opleves - ikke læses om. Julie er et af de mest positive mennesker, jeg kender - glasset er altid halv fyldt, aldrig halvt tomt. Heri ligger også, at Julie er stædig, aldrig giver op og er engageret i alt, hvad hun gør sig i.
Nedslag i min tid på SDU
CV
Arbejdserfaring og frivilligt arbejde
Studentermedhjælper, Media City Odense
Lærervikar (alle klassetrin + fast vikariat på 4. årgang), Christianshavns Skole, Christianshavn
Lærervikar (alle klassetrin), Oehlenschlægergades Skole, Vesterbro
Sekretærassistent og PA for partner, Advokatfirmaet Bech-Bruun
Mentor (engelsk, dansk, fransk, matematik, samfundsfag), Mentor Danmark
Planlægning og udførelse af gallafest for 3. årgang, Borupgaard Gymnasium
Servering, private selskaber
Tutor, Borupgaard Gymnasium
Elevambassadør, Borupgaard Gymnasium
Kassemedarbejder og Bagerjomfru, Kvickly Værløse
Frivillig badmintontræner, Slangerup Badmintonklub
2022 - 2023
2021 - 2022
2020 - 2021
2019 - 2021
2019
2018
2018
2017 - 2020
2017 - 2018
2024 - 2025
2012 - 2015
Uddannelse
2023 - 2027
Bachelor i Journalistik, Syddansk Universitet, Odense
Askov Højskole, Springbræt til Journalistik, 4 ugers journalistisk kursus
STX, Borupgaard Gymnasium, Ballerup (Samfundsfag A, Engelsk A & Idræt B). Gennemsnit: 11,9
Efterskole, Idrætsefterskolen ISI, Ikast (elitebadminton)
Folkeskole 0-9. klasse, Byvangskolen og Kingoskolen, Slangerup